Anbefalinger
Stephen var en fremragende børnepasser for vores datter, Tone. Lige fra den første dag var hun tryg og glad i hans selskab, og hun fik al den omsorg og opmærksomhed, man kunne ønske sig. Dagene hos Stephen var afvekslende for Tone og de øvrige børn, og de var ofte på legepladsture eller mødtes med andre børnepassere. Vi vil så absolut anbefale Stephen som børnepasser.
Kasper Wurtz
Til alle forældre det leder efter privat pasning til deres børn, kan jeg varmt anbefale Little Kiwis Privat Pasningsordning Amager. Vores søn Gabriel var sammen med Stephen, mens vi fik en plads i vuggestue, og han var en meget glad lille dreng. Stephen var rigtig god med ham, og vi kunne tydeligt se, at Gabriel virkelig nød sig derover. Tak igen Stephen
Laura Carre-Diaz
Vi var heldige at få en plads hos Stephens private børnepasning for vores søn Kevin, hvor han efterfølgende har gået i 12 måneder. Kevin blev hurtigt tryg med Stephen og andre børn. Stephen er meget opmærksom, han stræber efter at børnene får nogle gode dage med ham, fyldt med godt humør, masse af leg inden og udendørs. Stephen sørgte også for at tilrettelægge menuen til Kevins behov, da han lagde mærke til at vores søn ikke spiste godt nok. Stephen er også struktureret omkring sovetider og vi fik hurtigt en god rytme. Stephens egne børn, især den ældste, er meget søde og tager altid godt imod børnene, der kommer. Alt i alt kan Stephen varmt anbefales til alle forældre, der søger et trygt sted og god pasning for deres små.
Mvh. Irina og Marat
Vi har haft vores lille Ernst hos Stephen I lidt mere end et år. Vi kan ikke anbefale Stephen nok og vores oplevelse med at have Ernst hos Stephen har været fantastisk. Stephen var fantastisk tålmodig og omsorgsfuld i hele perioden, men specielt i starten hvor det var nyt for Ernst at blive passet væk fra hjemmet. Vi var helt trygge ved at Ernst fik den gode opmærksomhed og Ernst har været så glad for at komme hjem til Stephen og for at være sammen med ham. Hjemmet har den afslappet atmosfære som vi holder af og børnene holder alle af at være der - og af hinanden. Det er altsammen pga Stephens fantastiske væsen og rolige natur. Vi er så glade for at Ernst oplevede starten på hans pasnings liv hos Stephen - og vi er så glade for at der ikke var plads i vuggestuen, sådan at vi trygt og glade kunne aflevere Ernst hos Stephen. Altså, vi kan ikke anbefale nok og sikke heldige børn der for mulighed for at starte deres liv væk fra hjemmet hos dig.
De kærligste hilsner Mette og Rolf og mest af alt Ernst.
Til de heldige forældre.
Vi kan kun give Stephen de varmeste anbefalinger. Vores tvillinger har været hos Stephen i 11 måneder og det er med tungt hjerte at vi tager videre. Vores børn fandt hurtig tryghed ved Stephen og det samme gjorde vi. Børnene har fra første møde været utrolig glade for Stephen og hans selskab. Han er et menneske som rummer så meget omsorg for de børn han passer. Han er opmærksom på hver og en og barnets trivsel er uden tvivl Stephens første prioritet. Det er noget man tydeligt kan se i hans fantastiske arbejde med børnene. Vores børn har lært utrolig meget motorik og sprogligt hos Stephen. Han er kreativ ift. lege med børnene og du vil altid finde ham nede på gulvet, lege sammen med børnene, ellers er de ude og udforske haven som byder på mange muligheder. Han er et roligt menneske med et stort hjerte og højt humør. Hans egne søde drenge er rigtig gode til de små børn og leger gerne med. Stephen har også haft stor betydning for os som forældre. Han er nemt at snakke med, man føler sig hørt og udviser stor professionalisme ift. godt forældresamarbejde. Det er noget som vi ved at han også prioritere højt. Vi kommer alle 4 til at savne ham. I er velkomne til at få mit nummer af Stephen, hvis i ønsker mere uddybning, men vi har ærligt kunpositive oplevelser.
M.v.h.
Christian og Cristina